
Hejsa, mit navn er Sarah Juul Christiansen, og jeg studerer til multimediedesigner, fordi jeg har en passion for kreativitet og grafisk arbejde
Jeg er en kreativ sjæl med en krøllet hjerne, der elsker at tænke anderledes og udforske nye måder at udtrykke mig på. Som ordblind har jeg altid set verden lidt anderledes, og det har aldrig sat grænser for mig. Tværtimod har det skubbet mig til at tænke kreativt og finde unikke løsninger på udfordringer.
Gennem min uddannelse og personlige rejse har kreativitet været mit stærkeste værktøj. Uanset hvilke udfordringer jeg har mødt, har jeg klaret mig ved at tænke uden for boksen og se tingene fra nye vinkler. Min hverdag er fyldt med at jonglere med alverdens kreative projekter, og jeg brænder for at omdanne idéer til visuelle og funktionelle løsninger.
Jeg er en nysgerrig person, der hele tiden finder nye kreative hobbyer og elsker at prøve nye ting af, især inden for det grafiske område. At være i det kreative rum giver mig ro og føles som mine vante rammer. Jeg elsker at arbejde med grafiske opgaver og opsætning af projekter, da jeg har en sans for de sidste detaljer. Selv mine skoleopgaver satte jeg altid pænt op, da det gav mig ro i hovedet og tillod mig at gøre noget, jeg virkelig nyder og er god til.

